TUK-NET og YouSee sender VM bold i 4K HDR

Oprettet d. 29. marts 2018

Når Danmark indleder sin femte VM-slutrunde i Saransk mod Peru  lørdag 16. juni kan alle kabel-tv-kunder med den nye 4K tv-boks og et tv, der understøtter 4K/Ultra HD, følge opgøret i den skarpeste billedkvalitet nogensinde.

Rigtig mange danskere vil selvfølgelig følge det danske fodboldlandshold tæt, når de i Rusland tørner sammen med bl.a. Peru og Australien, og vi vil gerne give dem en helt særlig tv-oplevelse. Derfor giver vi nu vores kunder med en 4K tv-boks mulighed for at samle venner og familie foran skærmen og se alle de VM-kampe, der sendes på TV 2, i den bedste kvalitet en VM-slutrunde nogensinde er sendt i,” fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

Der er endnu ikke så meget 4K/Ultra HD-indhold at vælge imellem på tv-markedet, men YouSee’s nyeste tv-boks, der kom på markedet i januar, understøtter 4K/Ultra HD-indhold, og derfor er det oplagt at lave en særlig tv-kanal til netop disse kunder.

”Der har længe været snak om 4K, også kaldet Ultra HD, men der har ikke været mulighed for at sende store events i den høje billedkvalitet. Vores kunder efterspørger dog Ultra HD-indhold, og derfor har vi sammen med TV 2 stablet en Ultra HD-kanal på benene til VM-slutrunden i Rusland. På den måde kan vores kunder med en 4K tv-boks og et 4K/Ultra HD-tv få en forsmag på fremtidens høje billedkvalitet.”

Alle VM-kampe i Rusland, som sendes på TV 2, bliver sendt i den nye Ultra HD-kvalitet, som er ni gange skarpere end almindelig HD. Herudover vil kampene blive vist i High Dynamic Range (HDR), som giver ti gange højere dynamik i gengivelsen.

 Det bliver altså en helt særlig tv-oplevelse, hvor det – foruden skarpe billeder af selve fodboldkampen – er muligt at se tydelige ansigter på både spillere og publikum. Samtidig vil den meget høje dynamik i HDR sikre fuld billedoplevelse af spillet i både skygge og fuld sol

Service Telefon

Support og fejlmeldinger

  • Fejl på TV - Tlf.: 4332 4700
  • Internet - Tlf.: 7070 4040
  • YouSee Boks - Tlf.: 7070 4070
  • Bland selv - Tlf: 7070 4070
Korrekt mailopsætning

Ugående server:
asmtp.foreningsmail.dk 
Port: 587 med TLS kryptering

Indgående server:
pop3.foreningsmail.dk 
Port: 995 med SSL kryptering

Opsætning af TV
Frekvens : 450000 Khz
NetværksID : 100
Identifikation : 64 QAM
Symbol Rate : 6875
 
Hjælp til opsætning af
Få driftinfo fra

Fejlmeld til  
Dansk Kabel TV.

Se drift info på din adresse
YouSee.

YouSee driftsinformation
e-mail og sms

Få foreningen på din mobil (Søg på TUKNET)